CIMIC bad i sommeren 2011 Thorup Kommunikation om hjælp til at skabe et logo, der kunne kommunikere konsulentvirksomhedens stærke professionalitet og internationale format. CIMIC er specialiseret i opbygning af effektive samfundsinstitutioner i spirende demokratier – fx. effektive sundheds- og undervisningssystemer. Ofte i politisk ustabile områder, der forudsætter et tæt civilt-militært samarbejde. Trods det humanistiske udgangspunkt kræver håndteringen af sådanne opgaver stærke kompetencer indenfor projektstyring og højt specialiseret viden om mekanismer og elementer i komplekse samfundssystemer.


Med udgangspunkt i CIMICS oprindelige logo udviklede Thorup Kommunikation i samarbejde med Grafisk Designer Christa Puch Nielsen et logo, der indarbejdede det internationale perspektiv med en globus-form og skabte et unikt udtryk med det spejlvendte C, der mimer det mellemmenneskelige udtryk i de hilsende figurer.