I foråret 2013 overtog jeg ansvaret for Härkila, der var et af Skandinaviens førende brands indenfor jagtbeklædning. Opgaven var at øge brandets kendskab og anerkendelse i Europa for på den måde at bane vejen for en international satsning. Og det lykkedes. Jeg udviklede et massivt og målrettet PR-program samt et konceptstærkt og kreativt reklameunivers, og i løbet af knap 3 år voksede Härkila til Europas stærkeste brand indenfor jagt, hvilket bidrog til en massiv vækst i omsætningen.

Stærkere end Fjällräven og Blaser
En markedsundersøgelse blandt 4.276 europæiske jægere fra november 2015* viser, at Härkila i dag er det stærkeste brand indenfor jagtbeklædning.  På en skala fra 1 til 5 har Härkila en kendskabsgrad på 3.99 og har både overhalet et af verdens største outdoor-brands Fjällräven (3.53) og den tyske jagtgigant Blaser (3.55). Endnu bedre er brandets anseelse, som er meget højere end konkurrenternes – Härkila har i dag en liking på 4.11. På andenpladsen langt efter ligger Blaser med 3.71. En undersøgelse fra tidligere på året viste faktisk, at Härkila ikke alene er blevet det stærkeste brand indenfor jagtbeklædning – men i dag er det stærkeste brand i europæisk jagt overhovedet – foran giganter som Zeiss, Beretta og Barbour**.

*Undersøgelsen blev gennemført af Hunters Video i november 2015.
** Fieldsports Channel, marts 2015. 

How to: Sådan skaber man et superbrand
Hvordan gør man et stærkt skandinavisk varemærke til et internationalt superbrand? Det gør man med en professionel indsats på PR, identitet og kreativitet.

Tilstedeværelse. For det første er man til stede. Jeg ti-doblede Härkilas tilstedeværelse i de europæiske jagtmedier gennem PR, partnerskaber, events, konkurrencer, nyhedsbreve mv.

Brandidentitet. For det andet udvikler man en skarpt defineret brandidentitet og holder sig konsekvent til den. 110% og ingen afvigelser.

Kreativitet. For det tredje dyrker man kreativiteten. Jeg indførte et markant øget fokus på kreativitet i eksekveringen af virksomhedens marketingproduktion (annoncer, brochurer, kataloger, emballager). Der skal være en kreativ kant, et betydningsmæssigt overskud, der stimulerer forbrugeren og gør ham sulten efter mere.

International branding. En af de største barrierer for international succes for danske SMV’er er en forkert indgang til marketing og PR. Danske virksomheder benytter sig ofte af en model, hvor marketingansvar og -budget tildeles de respektive landechefer. Denne praksis har mange svagheder. For det første fjerner den det lokale salgsteams fokus fra det, de egentlig burde koncentrere sig om – nemlig at sælge. For det andet overlader det vigtige strategiske beslutninger til personer, der ikke har interessen og den faglige kompetence til at håndtere marketing og PR – og for det tredje forhinder det en orkestreret, strategisk marketingindsats og branding.

Hvis man skal skabe et stærkt brand internationalt er udfordringen derfor ikke blot at ændre den eksterne marketing og kommunikation. Man skal også at arbejde internt med “holdningsbearbejdning” og indarbejdelse af professionelle processer og metoder, der kan sikre effektiv branding.

Vil du høre mere om, hvordan man skaber et stærkt internationalt brand, så ring på 4240 0328. Jeg kan gøre det samme for din virksomhed, som jeg gjorde for Seeland International.

 

Kender kommunerne til moderne kommunikation?

En ny undersøgelse udført af Infomedia viser, at Gladsaxe Kommune kun fik meget lidt medieomtale i 2011. Om undersøgelsen udtaler kommunens kommunikationschef Ulla Baden i Bagsværd/Søborg-bladet, at Gladsaxe lever “et stille og godt liv” i medierne.
Det undrer mig, at dette kan være Gladsaxe Kommunes kommunikationsstrategi, for det er altså ikke sådan, det virker. Vil man som kommune tiltrække ressourcestærke og aktive skatteborgere – og det vil man vel? – så er man nødt til at placere sig positivt på landkortet. Sætte dagsordenen og vise at man er en attraktiv kommune. Det gør man ved at fortælle alle de positive historier, der viser, at man er en moderne kommune med et væld af tilbud og muligheder. Og det er Gladsaxe jo på nogle punkter. Her er visse spændende initiativer – fx den omfattende vejledning til iværksættere, som man tilbyder i samarbejde med Ballerup. Og så er her jo et fantastisk sportsliv, som bl.a. byder på roning i verdensklasse og en af verdens bedste danseskoler AL-dans.

Den omtalte undersøgelse viser ikke, om de få omtaler kommunen får er positive eller negative. Kommunens kommunikationschef er sikker på, at de fleste historier er positive, men kommer ikke med nogle ekspempler. Jeg tror nu også, at Gladsaxe overvejende er kendt for ballade i Høje Gladsaxe og Værebro og de hyppige oversvømmelser – bla. ved Buddinge Station.

Jeg vil foreslå kommunen at droppe “strudse-strategien” og i stedet gå aktivt ind og sætte dagordenen for, hvordan Gladsaxe skal opfattes. Hvis I savner inspiration, så prøv dog at engagere borgerne og lad dem fortælle om deres gode oplevelser i Kommunen.